Det skulle være en glæde at komme væk fra min 2. midlertidige bolig, Egeskovvej 148, som var/er befængt med sundhedsskadelig skimmelsvampe, jeg var mere død end levende da jeg flyttede ud af den i juli 2008.
Og glad var jeg da jeg kunne flytte ind i en ny bolig i Firkløverparken i Vallensbæk, 15. juli 2008, som blev min 3. midlertidige bolig.
Efter kort tid blev jeg atter syg med lungebetændelse og bihulebetændelse m.m. og fik antibiotika. Jeg har været syg lige siden og tager fortsat antibiotika. Derudover har jeg haft et stort vægttab til følge.
I januar 2009 bliver beboerne i Firkløverparken oplyst om, at en beboer i Firkløverparken er død af Legionærsyge. Beboerne blev senere oplyst om, at der var påvist Legionella-bakterier i drikkevandet. Der er store problemer med vandets temperatur. Det kolde vand er for varmt og det varme vand for koldt. Dette giver god grobund for bl.a. Legionellabakterier. Herefter blev temperaturen på det varme vand sat op, men det kolde brugsvand er stadig for varmt.
Jeg er blevet undersøgt for Legionella og ifølge blodprøverne er jeg ramt at legionærsyge.
Jeg henviser til den Interne beboerforening for Firkløverparken, som beskriver sagen
http://www.firkloveren.org
Det viser sig at den interne beboerforenning har valgt at nedtage hjemmesiden
midlertidigt.
www.firkloveren.org havde beskrevet situationen omkring Legionella i Firkløverparken og blandt andet at de har politianmeldt KAB/Vallensbæk Boligselskab og Vallensbæk Kommune som tilsynsmyndighed.
Brev Byggeskadefonden 9.6.2009 Firkløverparken
Vallensbæk
Der er påvist mange alvorlige fejl og mangler ved
Byggeskadefondens gennemgang af Firkløverparken. Læs
Byggeskadefondens 1-års svigteftersyns-rapport her.
